Lørdag den 14. maj, 2011 startede vi vores dag med at tage ind og se Lama Templet. Det skulle være et af de flotteste tibetansk-buddhistiske templer udenfor Tibet. Det blev bygget i 1694 og var bl.a. Yonghegongs hjem før han blev kejser. Templet er inddelt i 5 afdelinger med stadig større bygninger jo længere man kommer frem i det 400 m lange kompleks.
Man slutter i templets højeste bygning, der huser den 26 meter høje Maitreya-statue. Den skulle efter sigende være skåret ud af ét stykke duftende sandeltræ.
Vi måtte ikke tage billeder i templet, så de billeder vi har, er fra den første hal, hvor vi ikke var klar over dette. Det er første sted i Kina vi har oplevet, at der ikke må tages billeder.
Vi har altid madpakke med, når vi er på tur. Dette for at undgå, at skulle bruge alt for meget tid på at lede efter noget mad, men også fordi vi er sikre på, at vi foretrækker rugbrød med spegepølse end hvad vi eller ofte kan finde af udbud!! Så madpakken blev spist under skyggen af de store træer i gårdhaven.
Der duftede af røgelsespinde både inde og udenfor templets område, da disse blev solgt mange steder. Udenfor Lama Templet ligger mange Hutonger, og vi begav os ind i disse kringelkroge, og så nogle af de små boliger, der bliver færre og færre af i Beijing.
Inden længe kom vi dog forbi endnu et tempel – nemlig Konfucius templet. Konfucius er den kinesiske filosof, der nærmest egenhændigt tilskrives at have formuleret den kinesiske moral. Herinde var der helt ro, tykke mure afskærmer lyden udefra. Her er mange rigtig gamle cypresser, hvor nogle stammer helt tilbage fra grundlæggelsen af templet i 1300-tallet. På stentavler er der indgraveret navnene på de 50.000 embedsmænd, der klarede sig igennem de meget hårde kejserlige eksaminationer.
Ved siden af Konfucius templet ligger den forhenværende skole Guozijian. Det var her embedsmændene blev klargjort til topposter – nationens udvalgte, som var kommet igennem meget hårde eksaminationer. Her blev de bl.a. låst inde i en forseglet boks, hvor de gennemlevede deres værste mareridt.
Så var det kaffetid – og heldigvis var vi ikke kommet længere ind i Hutong kvarteret end, at vi kunne finde et sted at få en cafe latte. Ved siden af caféen kigge vi kort ind i ”Den Nostalgiske Legetøjsbutik”, hvor man kan købe legetøj fra før plastik var opfundet. Det er nu 5. generation som driver forretningen. Herefter kunne vi begive os videre ca. 2 km igennem Hutong kvarteret for at ende ved Trommetårnet og Klokketårnet.
Vi havde kun tid til at komme op i et af dem og valgte Klokketårnet. Efter at have besteget en meget stejl trappe, havde vi en flot udsigt ud over hele den nordlige del af byen og man kunne se helt op til den olympiske by. Klokketårnet stammet fra 1745 og indeholder en kæmpe klokke på 42 ton. Den hjalp borgerne med at holde styr på tiden, og man kan nemt forestille sig at den har kunnet høres over hele den indre by, når de gigantisk gamle byporte blev lukket efter solnedgang.
Lige overfor ligger Trommetårnet som er bygget i 1420, hvorfra der trommes hver halve time. Trommerne skulle i kejsernes tid kalde alle embedsmændene ind til paladset.
Herefter gik vi ned til Houhai søen, som fra alle sider er omkranset af små barer og cafeer. Det så meget hyggeligt ud, og vi gik en lang tur et stykke rundt i området. Det var nu blevet sent, og da vi ikke lige kunne finde noget mad vi havde lyst til – tog vi en taxa hjem, og bestilte pizza fra vores udmærkede lokale Pizzaria ”Annies”.
Vi så en af de film vi havde købt tidligere på ugen og så var den dag vist godt brugt!! Vi kan købe (kopi) DVD’er til ca. 10 kr. hos flere lokale forhandlere, ja sågar i vores lokale supermarked. Det er både nye og gamle film, og vi har endda fundet Susanne Biers ”Hævnen”, så det var da meget fint med en dansk film!
Foto album:
Beijing, Lama Templet.
Beijing, Konfucius Templet.
Beijing, Guozijian.
Beijing, Hutongs.
Beijing, Klokke og Tromme Tårnet.
Beijing, Houhai.
Beijing, diverse.
