Vi nåede tilbage til Californien lige i tid til at fejre nytårsaften. Pga jetlag (og graviditet) blev den dog meget stille og roligt. Kl 15 kom Lars forbi og vi kunne ønske hinanden godt nytår, og se Rådhusklokkerne live på net-tv da klokken var 24 i Danmark.

Om aftenen lavede vi en god middag og spiste sammen med Lars. Lisa kunne med nød og næppe holde sig vågen til midnat - Hans og Lars hyggede sig indtil midt på natten.

Tags:

Torsdag den 11. februar var Lisa inviteret over til Åsa til en kop kaffe sammen med Nikki, Ann, Kerstin og Carrie. Da kaffen blev serveret fortalte Åsa, at det ikke var en almindelig komsammen men en Babyshower for Lisa.

Wikipedias forklaring på Babyshower: "Babyshower er betegnelsen for en særlig fest, der afholdes for at fejre en graviditet, sædvanligvis en måned eller to inden den forventede fødsel. Det er en amerikansk tradition hvor gaver til moderen / babyen er et vigtigt indslag, og ordets sidste del, ”shower”, hentyder til den gaveregn, der forventes ved denne lejlighed."

Tags:

Tirsdag den 16. februar ved midnat hentede vi Lisas mor Irma i San Francisco lufthavn. Hun skulle være her i 4 uger og hjælpe til når nu engang Mads kom til verden. Der skulle jo berettes om barslen og nyheder hjemme fra DK så klokken blev noget sent inden Lisa og Irma kom i seng.

Da Hans stod op lidt i 7 den 17. februar (på terminsdagen!!) var Lisa begyndt at bløde lidt og kl. 9:30 gik vandet. Lisa ringede til fødselslægen som sagde at hun skulle tage på hospitalet, så hun fik ringet til Hans på arbejdet og fik fortalt at det var NU han skulle komme hjem - da vi skulle på hospitalet.

Vi ankom på Good Samaritan Hospital lidt i 11 og fik tildelt en stue lige efter. Lisa blev undersøgt og var allerede der udviddet 3 cm uden de store smerter, så hun var fortrøstningsfuld at det nok ikke ville blive så slemt endda :).

Hans havde ikke noget barselsorlov - det kender man ikke rigtig til herovre. Mandag skulle Hans starte på arbejde igen, så Lisa, Irma og Mads skulle prøve at få styr på det derhjemme.

Om tirsdagen overraskede Hans kollegaer ham. De sagde at han skulle komme til et møde, og så stod der ca 40 mennesker der og ønskede ham tillykke med at være blevet far. Der var kage og baby-pynt, og vi fik et gavekort på 120 dollars til Babies R Us. Det var en stor overraskelse. Især fordi vi ikke har oplevet at der er tradition for at fejre div begivenheder.

Da Hans arbejdede meget var det særligt rart at have lidt hjælp, og jo også hyggeligt med besøg af mormor. Det hele hjalp selvfølgelig også at Mads var så nem og Irma's store hjælp..

Vi er nu blevet eksperter i at klappe barnevogn sammen og få autostolen ind og ud af bilen (ja, det kræver nemlig en særlig teknik!), så vi er igen begyndt at komme lidt mere ud. Har været på flere shoppeture sammen med Irma, der også gerne ville have lidt med sig hjem.

Den første rigtige "udflugt" var til den Japaneske Venskabshave i San Jose for at se kirsebærtræerne i blomst selv om det næste var for sent.

Tags:

I ugen op til Lisas fødselsdag fik vi besøg af Camilla, som var på forretnings rejse i San Francisco og kiggede forbi. Det var rigtigt hyggeligt med dansk barsels besøg.

Lørdag d 13. marts fejrede vi Lisas fødselsdag - med morgenbord og masser af gaver. Vi skulle hente vores kamera som havde været til reperation i Palo Alto, så vi tog alle med og gik en tur her og fik lidt frokost inden vi kørte hjem igen. Nikki og Neil kom på besøg sidst på eftermiddagen, så det blev lidt sent inden Hans fik lavet mad (Venø-bøffer).