Uge 8 - diverse

Hans havde ikke noget barselsorlov - det kender man ikke rigtig til herovre. Mandag skulle Hans starte på arbejde igen, så Lisa, Irma og Mads skulle prøve at få styr på det derhjemme.

Om tirsdagen overraskede Hans kollegaer ham. De sagde at han skulle komme til et møde, og så stod der ca 40 mennesker der og ønskede ham tillykke med at være blevet far. Der var kage og baby-pynt, og vi fik et gavekort på 120 dollars til Babies R Us. Det var en stor overraskelse. Især fordi vi ikke har oplevet at der er tradition for at fejre div begivenheder.

Da Hans arbejdede meget var det særligt rart at have lidt hjælp, og jo også hyggeligt med besøg af mormor. Det hele hjalp selvfølgelig også at Mads var så nem og Irma's store hjælp..

Dagene gik hurtigt - men vi fik da gået den første tur med barnevognen selvom vejret ikke var det bedste. Mads var på sit første besøg på Starbucks - hvor han helt sikkert kommer igen! Han elsker simpelthen at ligge i barnevognen - efter få meter enten ligger han lige så stille og kigger, pludre lidt eller sover.

Torsdag den 25. februar var det Hans' 41 års fødselsdag. Et flot opdækket gavebord stod klar til morgenmaden og om aftenen var der kage med 2 lys i!

Ugen blev sluttet af med søndags brunch med champagne (det havde jo lige været Hans' fødselsdag) og vi sluttede dagen af med et besøg i Santana Row.


Mads' første tur i barnevognen - på Starbucks:


Hans fylder 41 år:


Diverse fotos af Mads: