Søndag d 4 okt rejste vi mod Hawaii. Hawaii består af 6 øer, og vi skulle besøge 3 af dem på vores 14 dages ferie.
Vi startede med 4 nætter på den største af øerne, kaldet Big Island of Hawaii, som vi nåede efter en mellemlanding i Honolulu kl ca 3 om eftermiddagen efter en times forsinkelse pga. flyets computer skulle restartes! Det havde lige regnet da vi landede, så det var ikke lige helt den tropeagtige ankomst vi måske havde forestillet os. Vi landede i Hilo som ligger på østkysten, og skulle overnatte i Kona, der ligger på den modsatte side af øen.
Så efter vi havde fået fat i vores lejede Chevolet Malibu bil begav vi os på vej over på den anden side via en bjergvej, som vi senere fandt ud af at de slet ikke anbefaler for turister – og vi tog den endda i regnvejr (men synes nu ikke det var så galt endda – Lisa blev godt nok køresyg, men det kunne jo skyldes andre ting). Vi kunne ikke rigtig nyde noget af udsigten pga vejret, og prøvede endda at køre op af bjerget til observatoriet, så langt man kunne komme uden 4-hjulstræk, og så langt man måtte komme som gravid pga den tynde luft, men vi kom ikke rigtig over skyerne (var oppe i små 3000 meters højde), så kørte videre igen.
Vi nåede vores hotel Outrigger Keauhou Beach Resort kl ca 19, og selvom det var blevet mørkt kunne vi se at det lå helt fantastisk. Vi fik en let aftensmad på terrassen, der lå helt ud til vandkanten, hvor havskildpadderne svømmede forbi.
Mandag vågnede vi op til perfekt vejr – dog med en høj luftfugtighed som vi lige skulle vænne os til. Fra vores værelse havde vi en skøn udsigt ud over vandet mod vest og over mod nogle sten templer, som var blevet restaureret – det siges at det var Konge David Kalakaua's strand hytte og den royale bade pool. Hver morgen ved 7-tiden kunne vi se en outrigger (en lang tynd kano med 5 personer som oprindelig kommer fra polynesien) sejle sydpå. Efter morgenmaden tog vi med til et informationsmøde om øen som blev holdt af Expedia der havde fast stand på hotellet. Det var rigtig godt og vi fik meget inspiration og ideer hvad der var at se den store ø. Vi lærte bl.a. at der er 13 klimazoner i verden og at Big Island har de 11 af dem – så landskabet forandres konstant, når man kører. Ca 80-90 % af det dyre-og planteliv der findes på Hawaii, findes kun her. Det første alfabet på Hawaii bestod kun af 12 bogstaver (a, e, h, i, k, l, m, n, o, p, u og w), som derfor forklare mange af de lidt pudsige stednavne.
Kona-området er ”vært” for Ironman Triatlon verdens mesterskaberne, som afholdes i weekenden efter – vi så derfor en masse senede atleter som trænede løb og cykling (en Ironman består af 3,86 km svømning, 180,25 km cykling og slutter af med en maraton på de kendte 42,195 km). Der boede mange trialeter på vores hotel – de skilte sig tydelig ud med deres trænede kroppe! Vi måtte også konstant passe på i trafikken da der var mange ude at træne på cyklen – og det er vi jo ikke rigtig vant til længere!
Vi boede i et tsunami evakueringsområde og så højttaler/megafoner på pæle mange steder som skulle bruges ifbm. en evt. evakuering. Vi oplevede også at der var en tsunami varsel pga. et undersøisk jordskælv som dog blev afblæst igen.
Vi fik lagt en plan over vores 3 dage der var tilbage, så det var bare at få startet bilen og komme afsted. På vej sydpå kom vi forbi en lille ”fabrik”, hvor de lavede hjemmelavet chokolade med de lokale macadamia nødder. Efter at smagsløgene var blevet forkælet, kørte vi nogle få mil og besøgte Pu’uhonua O Honaunau National Historical Park. Fra det 11. til 13. århundrede blev Hawaii øerne invaderet af Tahitianer, som havde meget strenge regler mht. det sociale system. Bl.a. var døden straffen, hvis man trådte på høvdinges skygge eller hvis en kvinde spiste en banan! Men lovbryderne kunne undslippe hvis de nåede til ”tilflugts stedet”. Det største af dem var Honaunau som var et 2500 m2 stort tempel område. Det lå fantastisk flot med hvide strande og palmetræer.
Om aftenen havde vi bestilt en tur med et lille fly (7 pers), hvor vi skulle flyve op og se solnedgang og den flydende lava fra den aktive vulkan Kilauea Caldera. Det var en helt fantastisk oplevelse, og vores pilot der var tidligere US Airforce pilot var en helt fantastisk guide. Efter vi havde set den smukkeste solnedgang fløj vi forbi toppen af Mauna Kea (det højeste bjerg/vulkan på Hawaii med sine 4205 meter), hvor flere observatorier er samlet for at undersøge kosmos. Det var også oppe nær toppen af Mauna Kea at Apollo besætninge trænede kørsel i månebilen i 60’erne. Videre forbi Mauna Loa bjerget/vulkanen på 4169 meter fløj vi i helt mørke over mod den aktive Kupaianaha Lava Shield vulkan og kunne se et stort område med flydende lava. Det var så varmt at når vi fløj over den varme luftstrøm at det rystede det lille fly meget. Efter mange cirkelturen over det fantatiske syn (vi sad alle i flyet i totalt mørke, selv ”spænd sikkerhedsbæltet” skiltet var slukket for at vi kunne nyde synet uforstyrret af andet lys). Vi fløj også ud til stedet, hvor lavaen løber ud i havet. Vi kunne ikke komme så tæt på det da der inde i den store opadgående dampsky var glas-krystaller. På vej hjem mod Kona var vi så højt oppe at vi havde et fantatisk syn mod stjernehimlen og kunne se mælkevejen tydeligt. Alt det vi oplevede på denne 2½ times flyvetur er meget svær at fange på billeder – men oplevelsen står stækt printet i vores hukommelse som noget helt specielt vi aldrig vil glemme! Det var lidt svært at ”komme ned på jorden igen” efter sådan en oplevelse, og vores ferie var kun lige startet!!!!
Tirsdag kørte vi selv mod vulkanen, der er køretur på 2½ time uden stop. Men vi gjorde nu en del stop på vejen, bl.a. kørte vi ud til det sydligste punkt i USA. Det var meget øde derude, og som man kunne se på træerne meget blæsende. Der var da også mange vindmøller, men det så dog ud som om de havde set bedre dage.
Vi stoppede i den sydligste by, hvor vi havde fået anbefalet at besøge et bageri, der især var kendt for deres sweet bread. Det faldt nu ikke i vores smag, men en kop kaffe gjorde godt.
Vi besøgte Black Sand Beach – lidt specielt at se en sort sandstrand med palmer.
Endelig nåede vi Vulkan Nationalparken, hvor vores første stop var i visitorcentret. Her fik vi at vide at nogle af vejene var lukkede i dag, pga dårlig luftkvalitet – dvs højt indhold af svovldioxid. Gravide måtte faktisk ikke køre ret meget længere end der hvor vi var, så Hans tog ud på en lille tur alene lidt længere ud i nationalparken. Det længeste man kunne køre var til Jaggar Museum, hvor de var i gang med at lukke udsigts posten da Halema’uma’u Crater (havde sidst udbrud i 1974) udsendte for meget svolvdioxid. Halema’uma’u Crater er også hjemstedet for Pele – som er ild guden (God of Fire) fra de gamle Hawaii historier. Halema’uma’u Crater er en del af Kilauea Caldera, hvor der sidst var udbrud i 1980’erne.
Overalt i parken er der ”steam vents”, hvor meget varm damp stiger op fra undergrunden (Hans kom lidt for tæt på en af dem og det gjorde avs). Lisa så imens en film om parken og Hawaii i visitorcenteret.
Vi kørte derefter ruten der var muligt for os begge og gjorde stop ved forskellige udsigtspunkter. Vi så bl.a. Thurston Lava Tube, som er en tunnel hvor der engang flød lava og Kilauea Iki Crater, som var aktiv i 1959.
Vi kørte den 20 mil lange vej ud mod kysten igennem vulkan parken – det var meget specielt at køre igennem alt det sorte lava, hvor vi startede i 1000 meters højde og ned til havet. Vejen vi kørte på var tidligere forbundet med vejen til Hilo, men et udbrud fra 1983 til 2000 gjorde at den ikke mere er fremkommelig. Så vi fik set lavaen på helt tæt hold – altså den gamle for længst kolde og størkede lava!
Onsdag kørte vi mod Hilo igen, hvor vi havde en enkelt overnatning, da vi havde en tidlig flyafgang torsdag mod Honolulu. Vi kørte nordom øen og fik set den flotte natur der. Vi gjorde stop ved nogle flotte strande og udsigtspunkter.
Spiste frokost i byen Kapa’au, hvor den gamle statue af King Kamehameha den 1. (meget kendt konge på Hawaii) stod. Den samme statshue står i Honolulu . Den blev sidst i 1800-tallet bestilt i Firenze, Italien men på vej mod Hawaii sank skibet ved Falklandsøerne og en ny blev straks bestilt. Det oprindelig dukkede dog op noget tid efter og blev derfor sendt til Big Island, der således har den oprindelige.
Vi kørte videre mod punktet hvor flere scener til Jurassic park er optaget og det var da også en rigtig flot udsigt der mødte os der. Desværre var vejret ikke helt klart så billederne fremtræder ikke som de postkort vi havde set.
Vi havde fået anbefalet at gøre stop hos en rigtig 50´er Diner, som lå i en lille by på vej sydpå mod Hilo – så det gjorde vi – og man må sige at de havde fået lavet sig noget at en samling der – Elvis, James Dean og Marilyn Monroe var der alle til at tage imod os. Vi fik sat en lille nål på kortet over Danmark, og kunne se at flere danskere havde gjort det samme i tidens løb. Vi fik en milkshake inden vi kørte videre igen.
Vi kørte mod Akaka Falls, nogle vandfald vi havde hørt meget godt om. Desværre begyndte det at regne lige da vi ankom, så vi gjorde turen ned mod vandfaldende med paraply, men blev dog godt våde alligevel. Det kunne dog ikke spolere den flotte udsigt. Vi fik også set mange tropiske planter.
Vi nåede Hilo ved solnedgang, og det regnede stadig der – ligesom 3 dage tidligere. Man siger at det regner 90% af tiden i Hilo, så det er jo meget. Vi blev derfor på hotellet og spiste aftensmad, og fik ikke rigtig set byen.
Torsdag fløj vi til Honolulu, hvor vi ankom ved middagstid.
Foto album:
Hawaii - Big Island - diverse:
Hawaii - Big Island - Outrigger Keauhou Beach Resort:
Hawaii - Big Island - Puuhonua O'Honaunau National Historic Park:
Hawaii - Big Island - Sunset Volcano Air Tour:
Hawaii - Big Island - Hawaii Volcanoes National Park:
