Tirsdag den 17. maj, 2011 var Lisa med Anne på marked. Det skulle være et specielt godt mad marked, hvor de gode restauranter køber ind. Vi mødte da flere kendte ansigter (folk fra vores compound). Lisa fik handlet en masse frugt og grønt. Jubiii vi kunne købe nye kartofler, som vi ikke har set før.
De kartofler vi har kunnet købe er altid meget store, der koger helt ud – så vi får dem næsten altid som kartoffelmos eller i ovnen. Vi fandt også frisk dild, heller ikke det har Anne, som nu har boet her i 1 år fundet før. Så aftensmaden var sikret – frisklavet kartoffel salat. Dog blev der ikke købt kød eller fisk, tror vi foretrækker køledisken i supermarkedet i stedet for de boder der var her. Men der er flere vesterlændinge der køber både kød og fisk her, så måske skal man bare vænne sig til det.
Om lørdagen tog vi ind til Den Himmelske Fredsplads i god tid, da vi skulle besøge Mao´s Mausoleum. Der er altid en lang kø og det lukker kl. 12. Vi besluttede dog at det kun var Hans der skulle gå ind, da man ikke måtte have tasker, klapvogn mm med. Vi ville heller ikke kunne underholde Mads i den lange kø, han ville bare stikke af! Selvom køen så lang ud varede det dog kun en ½ time til Hans var helt ude igen med kommentaren: ”jeg tror sgu ikke det var ham, (altså Mao) det lignede mere en voksfigur”. Ja, men manden har altså også været død i 35 år!!!
Man kan jo spørge sig selv, hvorfor så mange mennesker stadig står i kø for at se Formand Mao, hvorfor har han stadig kultstatus. Hans politiske fadæser har kostet mange kinesere livet, men for mange kinesere er han stadig et symbol på et stærkt og samlet Kina. Vores Ayi fortæller, at hun har besøgt mausoleet mange gange og hun stadig kan lide Mao. Men at hun tror at det mest er den ældre generation, som synes om Mao. Hun lærte alt om Mao i skolen og studerede efter hans principper, og det gør man ikke mere. Hendes datter går på universitetet, og er ikke interesseret i Mao.
Mao døde den 9. september, 1976 (han blev 82 år) og præcis et år efter blev det 30 meter høje mausoleum indviet. Det var egentlig imod Mao´s vilje, og først efter flere ugers parlamenteren besluttede man at pumpe liget fuld af formaldehyd. Det var ifølge Mao´s livlæge ikke nogen nem opgave, at få ham til at ligne sig selv igen, da liget for længst var gået i forrådnelse.
Efter besøget hos Mao gik vi hen og så National Teateret også kaldet Ægget, p.g.a. ellipseformen. Arkitekturen står som noget af en kontrast kun et stenkast fra Den Forbudte By. National Teateret har kostet over 2,5 mia kr. at bygge, og den franske arkitekt Paul Andreu har skabt en 46 meter høj kuppel, der trods en bærende vægt på 6.750 tons er bygget helt uden bærende søjler. Kuplen er dækket af 20.000 titaniumplader, der åbner sig med et stort glasparti ved indgangen. Eneste vej ind i det store æg er gennem en 80 meter lang korridor under en sø, hvor lyset bølger ind i korridoren via et glastag under søen. Det er fantastisk flot, og vi købte en visitor-billet så vi kunne komme helt ind og se National Teateret indefra. National Teateret består af 3 selvstændige bygninger inde i Ægget: Operahus, Koncertsal og Teater. Vi gik rundt og så nogle udstillinger og fandt da også ind i operahuset og fik set salen indefra.
Herefter gik vi ud i den lille park der er udenfor Nationalteateret og spiste vores medbragte madpakker. Ved indgangen til parken var der et skilt med en masse ting man ikke måtte – ja, man måtte jo nok nærmest heller ikke sidde ned og spise, men det gjorde vi altså! Et af de sjove symboler betyder at man ikke må fyre en kineser af!! (fyrværkeri) ;-)
Herefter gik vi hen til gågaden Wangfujing. Det har været Beijings mest berømte forretningsgade i de sidste 100 år, og senest har gaden udviklet sig til en interessant cocktail af kinesiske og internationale mærkevarer i prestigefyldte butikscentre blandet med markeds boder og gadekøkkener, der sælger spydstegte skorpioner og søheste. Ja, de skorpioner på spyd vi så, var altså ikke stegte men ganske levende. Var det noget med en godbid?
Vi fik en kop kaffe på Starbucks og vores eneste indkøb i gaden var en lille vogn til Mads, som han kan sidde på og skubbe sig af sted, hvilket han er blevet ret god til på få dage.
Herefter tog vi en taxa hjem og efter aftensmaden gik vi omkuld på sofaen!!
Søndagen tog vi en tur i Chaoyang Park, som ligger ved 4. ringvej ikke langt fra os. Parken er Beijings største park med en bredde på 1,5 km og en længde på 2,8 km (289 hektar). Inden i parken er der mange forskellige aktiviteter lige fra et tivoli over til den olympiske Beach Volley bane fra OL i 2008. Man kan leje cykler, el-biler og både til at transportere sig rundt med.
Vi ”slap” Mads fri og han tonsede rundt så vi blev helt stakåndet bare for at følge efter ham. Vi fandt et lille græs område, hvor han kunne løbe op og ned ad en bakke, hvilket han virkelig nød.
Ved siden af parken ligger indkøbsmekkaet Solana, hvor man, hvis man ikke vidste bedre, ikke kan se man er i Kina – det var meget vesterlig. Vi fik en cafe latte på Costa med dertilhørende lille chokolade kage. Efter at have trisset lidt rundt i området fandt vi en mellemøstlig restaurant ”1000 And One Night”, hvor vi fik et skønt aftensmåltid med falafel, humus, og andet godt.
Foto album:
Beijing, Den Himmelske Freds Plads & Maos Mausoleum.
Beijing, National Teatret.
Beijing, Wangfujing.
Beijing, Chaoyang Park.
Mads 15 mdr.
