Vi forlod Las Vegas, Nevada onsdag d 9 sept og kørte via Arizona ind i Utah, hvor vi startede med at besøge Zion Canyon Nationalpark.
Zion Canyon er en 11 km lang blind vej langs floden North Fork Virgin, der fører ind i nationalparkens frodige hjerte. Da mormoner og metodister først opdagede stedet, fandt de det så guddommeligt smukt, at de forsynede bjergene i Zion (der betyder Himlen for mormoner) med en lang række religiøse navne: Angels Landing, Cathedral Mountain, Isaac, Jacob osv.
Zion nationalpark er meget mere grøn og frodig end de andre nationalparker i Utah.
Man måtte ikke køre rundt i bil inde i parken, men parkerede ved visitorcentret og tog herefter busser rundt. Busturen hele vejen rundt og retur tog ca 90 min. Det fungerede rigtig fint, og vi ventede aldrig mere end 5 min på en bus. Man kunne gøre de stop man ønskede, men alle stop indebar at man skulle gå alt fra et par km op til 22 - så vi valgte de ruter der så lettest fremkommelige ud, men hvor vi samtidig fik noget forskelligt at se. Det blev overskyet i løbet af dagen, ærgelig m.h.t. billederne, men især Lisa synes det var meget passende da det lettede den fysiske aktivitet!!
Hans under vandfaldet (Emerald Pools) - eller det der var tilbage her om sommeren. Man kan kun lige ane vandet på billedet
Vi så også wildlife i parken...
Temple of Sinawava - det er her hvor canyonen snævrer sig ind til kun få meter mellem klipperne
Midt på billedet kan man se modige bjergbestigere på vej op af klippen (hvis man ser godt efter!)
Vi kørte ud af Zion nationapark gennem østindgangen. En flot tur, hvor man kører gennem den 1,8 km lange Mt. Carmel tunnel og adskillige hårnålesving!
Vi overnattede på Best Western i byen Kanab for de næste to nætter. Der var morgenmad i kælderen, hvilket var rigtig fint, og vi kom i snak med folk. Dog skulle vi lige huske at stå op i god tid til morgenmaden, da Utah er 1 time foran californinsk tid, men det gik lige!!
Foto album:
Zion Canyon National Park: