Artikel skrevet af Irma og Hugo - del 1 af 3.
Efter en hel del overvejelser rejste vi til Kina d. 20.06 2011. Turen var planlagt til at vare ca. tre uger.
Når det kom på tale at tage helt derover var det fordi, Lisa, Hans og Mads var på et midlertidigt arbejds-ophold derovre. Så vi havde alle tiders mulighed for at opleve deres hverdag og samtidig kunne vi bo hos dem. Det betød meget i planlægningen. For skulle vi nu tage en uge med et rejseselskab og trave rundt efter en paraply - og derefter blive to uger i Beijing ved L&H – eller skulle vi vælge at gøre turen på egen hånd? Løsningen blev den sidste, ikke mindst fordi L&H havde lavet et fint program over, hvad vi bl.a. kunne opleve.
Men inden vi kunne komme af sted, måtte Hugo overtales, da han ikke var meget for at tage på en så lang tur og så øst på, han ville egentlig hellere en tur sydpå til Toscana.
I Beijing landede vi i verdens største lufthavn, det var vi ikke klar over da vi rejste. Det var en stor oplevelse uden problemer. Da vi havde fået vores bagage og på vej mod udgangen får vi øje på Lisa der stod og vinkede til os – det var toppen.
Efter lidt snak skulle vi ud og finde en taxa og så havde vi allerede en oplevelse. Der var mange taxaer, men de var ikke beregnet til at have bagage med. Deres bagagerum var fyldt op med personlige ejendele. Nå men det lykkedes os til sidst at få alle kufferterne anbragt, hvorefter turen gik til Beijing Riviera, hvor Mads' middagssøvn var ved at være slut.
I de følgende dage oplevede vi selvfølgelig alle de turist seværdigheder der er i byen, hvilket var utroligt spændende og noget anderledes en vi er vant til i Vesten. Men vi opleverede også hverdagen, med flere besøg i det lokale supermarked og hos den lokale skrædder.
Vores opfattelse af kineserne er, at de er venlige, hjælpsomme og arbejdsomme. Selvfølgelig oplevede vi undtagelser, som f. eks. Taxa chaufføren der bare blev siddende på sin plads mens vi selv måtte tage klapvogn og bagage ud og ind af bilen. Dette virkede lidt underligt.
En anden oplevelse var at stå i kø til et af de vestlige toiletter (de findes ikke ret mange steder endnu) – da det så blev ens tur kom der pludselig en kineser og maser sig forbi og ind foran. Det med at mase sig ind foran kunne vi også opleve i supermarkedet.
Generelt må vi dog sige, at vi virkelig har ændret opfattelse af kineserne. Beijing er meget mere moderne end vi havde forestillet os. Med brede boulevarder og masser af moderne højhuse. Vi så næsten ingen cykler, men en masse biler – store biler. De mindste biler på gaden var faktisk taxaerne. Men selv om der var mange biler fungerede trafikken godt, vi så ingen uheld mens vi var derovre, selv om vi af og til synes at bilerne kørte lidt overmodigt!
Vi lagde også mærke til at mange ekspeditricer og service personale havde europæiske navne på deres navneskilt. Det har de, som en service for turisterne.
Hygiejnen derovre halter meget bagefter. De har endnu et stykke til dansk standard. Vi undres bl.a. over den åbenbart gamle tradition med at mange børn havde huller i bukserne både foran og bagtil. Således var numsen bar og drengene havde tissemanden udenfor. Det ser underligt ud for europærer som os.
Men vi var rundt og se på byens mange gamle seværdigheder, som Den Forbudte By, Den himmelske Freds Plads, Sommerpaladset, Tromme Tårnet, Klokke Tårnet, Maos Mausoleum, OL- stadion (fuglereden) Lama Templet og Himlens Tempel. OL-stadion er helt ny – men de andre seværdigheder er helt tilbage fra de gamle kinesiske kejsere.
Vi var rundt og se et gammelt fabrikskvarter, kunstdistriktet 798, der nu er bygget om til et område med små værksteder, forskellige udstillinger, små cafeer og restauranter mv. og vi besøgte moderne og hyggelige indkøbscentre og markeds-varehuse / markedshaller, hvor man kunne købe næsten alt muligt for få penge og hvor man var dygtige til at prutte om prisen. Her kunne man finde næsten alt kopieret.
