Road Trip 2010w16&w17

Uge 17: Ferien i syd Californien - Los Angles

Sidst på eftermiddagen ankom vi til vores hotel på Venice Beach. Da hotellet nærmest ligger på stranden og det blæste en del igen denne dag var vi i feriens anden sandstorm.

Bare på den korte tid det tog at pakke ud af bilen var både vi og bilen helt sandet til. Det var faktisk svært at få Mads dækket til og hurtig pakket i barnevognen så han kunne undgå det meste sand.

Vi var helt triste da vi sad på værelset – det var helt umuligt at gå udenfor, og hvad skulle vi så. Vi undersøgte om vi kunne få pengene tilbage for den næste nat, men det var ikke mulig.  Heldigvis lagde vinden sig lidt hen under aften, så vi kunne gå ud og få aftensmad på en hyggelig udendørs café.

Næste dag var det lørdag, og heldigvis var vejret stik imod vejrudsigten fint, så vi gik langs boardwalken fra Venice Beach ind til Santa Monica. Sandstormen i går havde sat sin spor med sand-driver op til en 1 meter nogle steder. Langs hele stranden så vi de berømte baywatch huse (livredder tårne) i mange forskellige farver.

Der var utrolig mange mennesker på boardwalken, som gik, løb, cyklede, skatede eller på et eller andet udefinerbart transport middel – vi kom bl.a. forbi den samme person flere gange som havde monteret et transportablet stereoanlæg på cyklen og spillede rigtig højt.

Vi gik en tur ud på Santa Monica Pier, som er bygget i 1912. Ude på molen er der et lille tivoli med rutsjebane, pariserhjul, karrusel osv.  Den berømte Route 66 slutter og starter på Santa Monica Pier.

Vi gik derefter en tur op i Santa Monica by. Da vi stoppede for at kigge på et kort kom der straks en mand der var ansat som byambassadør og spurgte om han kunne hjælpe os. Vi fik en fin snak med ham, og det viste sig at han havde været i Danmark for ca 30 år siden. Gågaden var rigtig hyggelig, og vi spiste frokost på en café, hvor vi sad udenfor og kunne følge med i livet og underholdningen på gaden. Vi fik også shoppet en lille smule.

På vej tilbage mod hotellet gjorde vi et lille stop i en park langs boardwalken og nød solen – og fik taget et par billeder af Mads.

Tilbage på hotellet igen fik vi fanget en ganske sjov video af Mads, hvor han meget tydelig viser sin ihærdighed for at fange sin elskede sut: http://www.youtube.com/watch?v=tVMfZB9if9o

Søndag var det hjemrejse dag og da vi havde godt 370 miles tilbage til San Jose, ville vi ikke alt for sent afsted. Men inden vi kørte gik vi en tur på boardwalken mod den sydlige del af Venice Beach. Vi så flere Medical Kush Doctor salgssteder, som sælger hash til folk med recept. I Californien er det lovligt at købe hash, hvis man har en recept. Denne kan udstedes af enhver læge. Så der er folk som tager hash som smertestillende medicin. Vi kom også forbi stedet, hvor folk laver workout, men da det var lidt tidligt på dagen, var der ikke så meget at se på.

Bilen blev pakket og vi begyndte at køre nordpå ad Highway 1. Da vi havde kørt et kvarters tid så vi et skilt mod Getty Villa og besluttede at det kunne vi da lige så godt se, nu vi kom forbi. Getty Villa er et forsøg på at kopiere papyrus-villaen, Villa dei Papiri, der blev ødelagt i år 79 da Vesuv havde udbrud. Fra midt 90’erne og 9 år frem blev Getty Villa renoveret for 1600 mio. kr. Det hele er betalt af Getty-fonden, som er stiftet af J. Paul Getty. J. P. Getty dødede i 1976 var kunstsamler og havde skabt sin mange milliarder på bl.a. olie. Selve Getty Villa’en indeholder mange græske, erruskiske og romerske skulpturer og antikviteter.

Vi fortsatte ad Highway 1 gennem Malibu og videre ad Highway 101 og var hjemme i lejligheden igen ved 22-tiden.


Foto album: