Ugen der gik - uge 33

Vi havde aldrig været rigtigt rundt i downtown San Jose så vi valgte lørdag at få set mere i nærområdet. Downtown San Jose er ikke så arktitektonisk spændende med flest huse bygget omkring 70'erne og 80'erne.

Dog var der en bygning som var lidt anderledes, Bank of Italy bygningen. Den er bygget i 1924 og var længe den højeste bygning mellem San Francisco og Los Angeles.

Som kontrast til den 1920'er stil har vi San Jose's City Hall. Den stod færdig i 2005 og fik samlet mange af de offentlige medarbejder på et sted. I dag arbejder der omkring 2000 i bygningen.

Katedralen The Cathedral Basilica of Saint Jose blev grundlagt i 1803 og rekonstruteret flere gange. Den nuværende og 5. generations bygning er fra 1877, hvor de tidligere var blevet ødelagt af jordskælv og brand. Da vi kom forbi var kirken ved at være fyldt til et bryllup.

San Jose's Museum of Art.

Vi havde læst lidt om en Japansk Venskabs have som er en del af Kelley Park. Efter en lille omvej (vi var kørende i BMW'en uden navigation) fandt vi det, det viste sig at vi skulle betale 5$ for at parkere bilen. Ude fra ser haven ikke ud af meget men var overraskende stor og flot. Den var meget fredfyldt, selvom der var en 3-sporet vej lige udenfor. Der var damme med fisk, gangstier og en masse forskellige planter og blomster. Haven er en model efter Korakuen Park i Okayama, Japan, som er en af San Jose's venskabs byer.

Haven var åbenbart også stedet, hvor alle brudepar skulle til foto session. Mens vi var der så vi vel omkring 6 par som alle ankom i mega lange limosiner og mange forskellige nationaliteter.

Ved siden af den Japanske Have ligger San Jose's Historiske Park. Vi havde aldrig hørt om den og kunne da lige gå forbi nu vi var der. Sikke en overraskelse der ventede os. Det første vi så var en gammel sporvogn, som kørte rundt i parken og en lille tur udenfor. For mange år siden kørte der sådanne sporvogne rundt i San Jose og Santa Clara.

Der var både en bank, hotel, brandstation og flere boliger - i alt 27 rekonstrukterede huse fra midt 1800-tallet til starten af 1900. I nogle af de gamle bygninger var der butikker og udstillinger. Parken er bygget og vedligeholdt af frivillige.


Foto album:

San Jose - Downtown:


San Jose - Japansk Venskabshave:


San Jose - historiske park: