Ugen der gik - uge 25

Så fandt vi endelig det helt rigtige golfsæt til Lisa - et rigtig fint pink sæt fra Wilson 😃. Så Lisa har tilmeldt sig endnu et begynderhold, der starter i næste uge....

Fredag aften var vi inviteret til at fejre midsommer sammen med svenskerne. De havde inviteret ca 20 mennesker, mange fra Sverige eller med svensk tilknytning. Midsommer er den vigtigste "helligdag" i Sverige. Helt traditionelt blev der serveret sild, persillekartofler, knækbrød mm - og ikke mindst snaps!! De havde købt de fleste svenske specialiteter i Ikea!

Tom forbereder maden

Åsa spillede traditionelle svenske midsommersange på violin

Om søndagen besøgte Winchester Mystery House i San Jose. Det er af af vores nærmeste seværdigheder, så vi følte at vi måtte se det..

Huset blev bygget af Sarah Winchester fra 1884 til 1922. Hun var gift med den unge Winchester, hvis far ejede Våbenfabrikken med Winchester riflerne mv. De får et barn sammen, og det dør, og kort tid efter dør også den unge Winchester. Sarah Winchester er overbevist om at det skyldes de onde ånder fra alle de indianere der blev skudt med Winchesterriflerne, og et syn overbeviser hende om at den eneste måde hun kan undgå de onde ånder på, var at bygge et hus og aldrig blive færdig med det. Derfor var der håndværkere der byggede på huset i 38 år - 24 timer i døgnet! Resultatet er et yderst mærkelig hus med 160 værelser, 47 ildsteder, 2000 døre og 13 badeværelser. Huset er vanskelig indrettet - døre der ikke fører til noget, trapper der ikke fører nogle steder hen, søjler der står på hovedet etc. Huset er et godt eksempel på hvordan man kan smide en formue på 20 mio dollars ud af vinduet!

Der var flere steder, vinduerne var med glasmosaikker. Nogle af den kostede dengang op til 1500 dollars, og var importeret fra Tiffanny i New York.

Vi skulle have hjelme på da vi var på rundtur "behind the scenes". (fordi vi skulle i kælderen)


Foto album:

Midsommer:


San Jose - Winchester Mystery House: