Lørdag d 23. maj om aftenen fløj vi via New York til Den Dominikanske Republik, hvor vi landede søndag d 24. maj kl 13.

Desværre blev vi taget i mod af regn og blæst og torden i luften. Men der var da noget højere temperatur end i Californien. Vi blev installeret på vores værelse og kunne lige nå frokost buffeten der lukkede kl 15. Bagefter satte vi os på vores balkon, og da det regnede og regnede kunne vi ikke rigtig foretage os så meget, så vi gik i gang med at spille Balut og havde turnering resten af ferien!
Næste dag fik vi ca 1 time på stranden, så kom regnen igen, så vi var ved at være lidt bekymret, men tirsdag viste sig at blive rigtig god. og vi fik al den sol vi kunne tåle - og regnen kom først om aftenen! Vi boede på all inclusive og det var virkelig godt. Vi havde masser af mad at vælge imellem, og ud over buffeten var der 3 restauranter. Her skulle man dog reservere og være pænt påklædt. Vi prøvede alle 3 restauranter og var meget tilfredse. Vi fik også smagt nogle forskellige drinks og cocktails, og endte med at synes bedst om de Mai Tais de lavede af den lokale rom.
Onsdag spillede Hans golf på den golfbanen lige ved siden af hotellet, og om eftermiddagen var vi til massage - det var skønt og vi var meget afslappede da vi gik derfra!
Fredag - vores sidste dag var den flotteste dag og vejret var helt klart. Vi gik en tur langs stranden ca 45 min og fandt en strand der var meget flot og havde noget helt andet hvidt sand og klart vand end der hvor vi boede. Vi måtte selvfølgelig en tur i bølgen....
Lørdag brugte vi på hjemrejsen på 11 timer. Da vi lettede fra New York kunne vi tydeligt se skylinen inden over Manhattan, bl.a. Empire State Building og Frihedsgudinden. Under hele turen hjem mod San Jose var vejret så klart at vi kunne se Lake Michigan og Rocky Mountains.
Vi var hjemme ved 22 tiden og Nikki havde sørget for at der var mælk, brød og muffins til os til søndag morgen, så det var skønt!!
Foto album:
Dominikanske Republik: