Efter sidste uges oplevelser, havde brug for at slappe lidt af tirsdag, og varmerekorden gjalt også i San Jose, så det var en varm lejlighed at komme hjem til. Tirsdag brugte vi ved poolen (...og med vasketøj!)
Onsdag var igen klar til oplevelser, men da Lisa skulle spille golf kl 17, måtte vi være hjemme i god tid. Vi tog derfor til Stanford, og så universitetet og kirken, der var utrolig smuk indvendig. Det blev også tid til frokost og lidt indkøb i Stanford shopping center.
Torsdag var det endelig tid til af se San Francisco. Vi tog toget derind, og det fungerede rigtig godt. Vi var igen og igen forundret over hvor hjælpsomme alle var. Vi startede dagen på Fishermann´s wharf, og fik set og hørt søløverne og Pier 39.
Dernæst var vi ude at køre med cablecar, vi så hvordan de vender den med håndkraft, og tog turen hele vejen til Marketstreet.
Vi fik også set Union square, chinatown, og nåede også Lombard Street, som vi gik ned ad - utrolig gade.
Da Hans havde fri fredag eftermiddag, havde vi pakket og var klar til afgang til Oakhurst, hvor vi skulle overnatte. Derfra var der kun ca 20 km til indgangen af Yosemite, hvor vi brugte hele lørdagen.

Vi startede fra den sydlige indgang med Mariposa grove - hvor vi så mange meget store sequia trær, mange af dem er mere end 3000 år gamle. Det højeste træ i Mariposa grove er omkring 88 m, hvorimod Redwood træerne bliver op til 94 m. Sequoia træerne er dog større i diameter, omkring 12 m - kun overgået af Montezuma cypresserne i Mexico der kan have en diameter op til 15 m. I total volumen er sequoia træerne den største levende organisme vi kender til.
Sequoia træerne har ikke lange rødder, men spreder i stedet rødderne tæt på jordoverfladen for at fange vand. Rødderne er kun 2 m dybde, men strækker sig ud på mere end 45 m.
Vi kom ud på en lang gå tur for at se alle de specielle træer, der var skulle ses, og det endte med at vi kom til at gå ca 8 km - meget opad! Vi endte oppe i ca 6000 feet hvor der var en del sne.
Træet - "The fallen tunneltree", som vi gik så langt for at se. Vi havde troet at det var en stort træ men kunne køre igennem - men det var altså væltet på et tidspunkt.
Derefter kørte vi op og så det berømte "Tunnel View", der er den berømte udsigt ud over Yosemite valley. Det var fantastisk flot og meget storsået. Nede i dalen er der flere veje, men man kan slet ikke fornemme det ved det store view ud over dalen.
Dernæst kørte vi ned i dalen, og så flere vandfald og stadig masser af flot natur.
Yosemite Upper and Lower falls
Vi var i Yosemite indtil først på aftenen og kørte derefter tilbage til Oakhurst, hvor vi overnattede igen.
Søndag kørte vi nord på til Sacramento. Her besøgte vi State Capitol bygningen, der er meget flot. Vi var på guidet rundvisning, og fik lært lidt om styreformen i Californien, der er meget anderledes end i DK. Vi så også guvanørens Arnold Swartznegger s kontor, og den bjørn i kobber, som han selv har købt til at stå udenfor sit kontor.
Bagefter gik vi en tur i parken uden for State Capitol, der også er en botanisk have med flere mindesmærker .
Vi brugte noget af eftermiddagen i Old Sacramento, der er som at rejse tilbage i tiden (ca 1850´erne - 1860 ´erne). Ti gadeblokke som var et slumområde langt op i 1960´erne, er nu ombygget til et levende museum med saloons, plankefortov, gaslamper, dilligence og en hjuldamper ved floden.
Man ser tydeligt kontrasten mellem gammel og nyt - "kulisserne" skiller sig tydeligt ud!
Vi kørte hjem over San Francisco, og holdt ved et viewpoint for at se solnedgangen ved Golden Gate - det var rigtig flot, men meget koldt! Vi fik set den flotte skyline med lys på.
Foto album:
San Francisco - diverse:
Yosemite Mariposa Grove of Giant Sequoias:
Yosemite Valley:
Sacramento - Parlament:
Sacramento - Old Town:
Sacramento - diverse:
San Francisco - Golden Gate: